Marinaer har kronede dage
Østjyderne bruger deres friværdier på store både. Flere lystbådehavne melder 'alt optaget'.
22. mar 2007, kl. 08:49
Mere end 30 dage gammel
Tidligere var det stort set kun lystbådehavnene i Nordsjælland, der kendte til ventelister og pladsmangel.
Men de seneste år, hvor den danske økonomi kun er blevet bedre, og friværdierne er steget, har luksusproblemet bredt sig til andre dele af landet - blandt andet i Østjylland.
Erik Hede, der er havnemester for Hou Lystbådehavn nær Odder, beretter om ventelister og flere både. Havnen blev udbygget for tre år siden, så den blev dobbelt så stor. I dag er alle 325 pladser solgt.
- Det er gået hurtigt. Vi havde regnet med, at det ville tage 10 år, men udviklingen har overrasket os, siger han. /ritzau/