Marina skal give Udbyhøj et løft
Første spadestik til ny lystbådehavn ved udmundingen af Randers Fjord
8. jun 2011, kl. 19:49
Mere end 30 dage gammel
Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) tog onsdag det første spadestik til en ny marina i Udbyhøj.
Lystbådehavnen ved udmundingen af Randers Fjord skal puste nyt liv i et område, udviklingen er gået forbi.
- I sådan et lille område herude på landet har vi har kun én ting, det er havnen. Den skal løfte vores lille område. Hvis vi ikke gør det, så falder det sammen, siger tækkermand Jan Pedersen fra Udbyhøj til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den nye marina er støttet økonomisk af Randers Kommune.
Lystbådehavnen forventes at stå færdig i løbet af i år og dermed være klar til brug i foråret 2012.
Se et kort tv-indslag øverst på denne side.