Marie: "Jeg er imponeret"

Prinsesse Marie imponeret over ny attraktion i Kattegatcentret

01:47

1 af 2

Kattegatcentret i Grenaa fik i dag besøg af en prominent gæst. Prinsesse Marie indviede i dag en ny attraktion "Havet i action", og den kongelige gæst var meget imponeret:

- Jeg synes det er fantastisk, og en rigtig god måde at lære om livet i havet. Det er rigtig godt at have interaktive aktiviteter for børn. Jeg er meget imponeret, siger prinsessen til TV2 | ØSTJYLLAND.

Dårlige besøgstal

Målet med det nye oplevelsescenter er, at det skal vende dårlige besøgstal til gode for Kattegatcenteret i Grenaa.

Et konstant faldende antal gæster har været akvariets store hovedpine gennem de seneste år. Sidste år nåede antallet af gæster historisk bundrekord med kun 133.000.

Derfor har Kattegatcenteret investeret syv millioner kroner i den nye attraktion, som Prinsesse Marie indviede i dag.

Flere besøgende

Til spørgsmålet, om prinsessen tror, at det nye center kan lokke flere besøgende til lød svaret:

- Mine børn, selvfølgelig, grinede hun.

Det nye oplevelses-center får navnet "Havet in action", og i afdelingen, som vi kan vise billeder af senere i dag, kan børn og voksne opleve havets kræfter.

Se indslaget med prinsessen ved at klikke øverst på denne side.