Løgn, bedrag og raseri: Sådan tabte teenageren Marcus 122.000 kroner

Marcus bliver rasende, da han forstår, hvad der sker.
Han rejser sig op med en sådan kraft, at hans stol halvt flyver ind i køkkenvæggen bagved. Ingen skal fortælle ham, at han skal stoppe. Ingen!
Han råber og skriger af sine forældre, Pia og Brian. Han er så vred, at hans mor ikke ved, hvad han kan finde på. Pias tårer kan ikke stoppe ilden.
- Jeg er pisse ligeglad med, hvor dårligt du har det, og hvor meget du græder!

¨

Marcus kan ikke huske, at han har sagt ordene. Men det kan Pia. Alt for tydeligt. Ordene er, om hun vil det eller ej, mejslet ind i hendes hukommelse.
De bliver slynget afsted en septemberdag i 2018. Pia og Brian har konfronteret Marcus med hans spilleproblem. Det er ikke første gang, de prøver at tale med deres søn. De må igen indse, at de ikke kan nå ind til ham.
Hvis du synes, Marcus overreagerer, så forestil dig, at nogen ville tage det allervigtigste, du har, fra dig. Sådan er det med ludomani. Det overtager et liv.

En ludoman stopper ikke, før han er klar til at stoppe. Han skal ned og bide i kantstenen. Han skal selv spærre øjnene op.
Marcus Mossalski Nielsen

Dette er historien om Marcus Mossalski Nielsen. Og hans familie. Det er historien om syv måneder i helvede, og de år der gik forud.
Marcus er ludoman. I dag er han spilfri ludoman. Han er kun 19 år, men han er mere veltalende og reflekteret end de fleste voksne, du kender.
Du tænker måske, at en 19-årig ikke kan være ludoman, men hvis du læser denne historie til ende, vil du blive klogere.

Den værste gevinst

Lad os gå nogle år tilbage i tiden. Tilbage til det tidspunkt, hvor ludomanien udvikler sig i Marcus.
Han er 15 år. Han elsker sport. Særligt tennis og fodbold. Selvom han bor i Randers, banker hans hjerte kun for Liverpool. You’ll never walk alone.
Der er visse øjeblikke i vores liv, vi aldrig glemmer. De lagrer sig som billeder, vi senere kan trække frem fra hukommelsen. Sådan et øjeblik er det, da Marcus første gang får lov til spille.
Far Brian og Marcus ser fodbold sammen, og Marcus får lov til at bruge sin fars spilkonto. Spillet koster kun 10 kroner. Det er ganske uskyldigt. Liverpool vinder 6-0 over Aston Villa.

Marcus vinder en pæn gevinst, men for den 15-årige Marcus er det ikke en god gevinst. Langt fra. Det giver ham blod på tanden.
Marcus overtager langsomt sin fars konto, og selvom han kun spiller for små beløb, taber han en del penge. Efter nogle måneder bliver Pia mistænksom. Hun opdager, at det ikke er hendes mand, der spiller.

Pia lukker ned for kontoen og tager den første af en uendelig række snakke med Marcus.
- Han spillede ikke for den store gevinst. Det gav ham bare et kick, når han spillede, og så kunne han følge med i, om den gik hjem, siger hun.
Marcus har smagt på den sukker, der vil gøre ham syg, men på grund af sin alder og ringe økonomiske midler er han tvunget til at droppe spilleriet. For en tid.

En hustler fødes

Livet går videre, som det nu gør, indtil Marcus som 16-årig gør en uheldig opdagelse. De ansatte i den lokale kiosk spørger ikke efter ID. Marcus går i 10. klasse og begynder at spille efter skole.
I 1.G i gymnasiet spiller han før timerne, i pauserne og efter timerne. Han bliver ofte hængende ved gymnasiet, efter han har fri, for lige at få et ekstra spil med.
Marcus har altid været en udadvendt dreng, men han begynder så småt at isolere sig selv på sit værelse. Han vil hellere spille end tage med vennerne til gymnasiefester. Faktisk betyder vennerne ikke så meget, som de har gjort. Det samme gælder for hans kæreste. Fritidsinteresserne er ikke længere så vigtige.

Hvis Marcus ikke har råd til at sætte et spil i gang, bliver han rastløs. Han bliver også vred. Han begynder at låne penge af venner og bekendte. Han lover vennerne et afkast, men de ser sjældent pengene igen.
Det er ikke altid, han kan låne nok til at tilfredsstille spilletrangen. Det får Marcus til at begynde at hustle. Han lyver. Han snyder. Det går tit ud over forældrene, men han kan også finde på at spørge fem venner, om de vil sende ham 25 kroner til en pizzaslice. Det giver et stykke pizza til maven og 100 kroner at spille for.
- Du bliver rigtig kreativ, når du er afhængig. Jeg har lavet alle fupnumre, og jeg har lavet dem uendeligt mange gange, siger Marcus.

¨

Han bliver gradvist rodet ud i et væv af løgne, som han knapt selv kan holde styr på. Han tager sig selv i at lyve om ting, han ikke behøver at lyve om. Han vænner sig til at skjule, hvad han laver. Alt skal pakkes væk og gemmes væk.
Det er normal adfærd for spilafhængige. Løgnen er ludomanens følgesvend.
Det samme er familiemedlemmer i knæ.

¨
Mit råd er, at man skal lytte til sin mavefornemmelse. Hvis man har en idé om, at der er noget galt, tror jeg, at 9 ud 10 gange er der noget galt. Man skal tage det seriøst.
Pia Mossalski Nielsen

Nothing else matters

Stort set alle teenagere glæder sig til at blive 18 år. Så kan de sætte sig bag rattet i en bil og selv sætte kursen. De kan gå i byen uden at frygte, at de ikke kan komme ind på yndlingsstedet.
I 2018 fylder Marcus 18 år. Den 20. juni helt præcist. Marcus er ret ligeglad med biler og barer. Kort efter midnat natten mellem den 19. og den 20. opretter han i stedet en lang række spilkonti. Ludomanen, der i de seneste år har vokset sig større og større, kan nu udfolde sit fulde potentiale.

¨

Marcus spiller. Hele tiden og for stadig større beløb. Når han vågner, sætter han som det første et spil i gang.
- Mit fokus var primært på tennis, og min døgnrytme var indrettet efter, hvor de spillede henne. Hvis de spillede i Kina, stod jeg tidligt op og gik tidligt i seng, og hvis de spillede i USA, gik jeg sent i seng og sov længe, siger han.
Det er fortsat ikke pengene, han spiller for. Det vigtige er kicket. At der er noget på spil.

Der er i høj grad også noget på spil for hans forældre. De er bange for helt at miste deres dreng til den verden, han har isoleret sig i. Spillet fylder ikke kun alt for Marcus – det tager også hans forældre som gidsler.

¨

Når Marcus er hjemme, er huset fuld af konflikter. Den engang så betænksomme Marcus er aggressiv og kan finde på at kaste med ting. Han råber og skriger af sin kæreste. Pia frygter, at han kan finde på at slå.
Marcus’ spil skaber en mærkelig dualitet i Pia og Brians verden. Det er en befrielse, når Marcus ikke er hjemme, men de er endnu mere bekymrede for ham, når han er uden for hjemmets døre.
Forældrene går på listefødder for at undgå en eksplosion. De sover dårligt. Pia vågner nogle gange midt om natten og opdager, at Brian ligger og kigger op i loftet. ”Nå, du kan heller ikke sove”.

¨
Du tilsidesætter alle menneskelige behov. Du skubber alt andet til side. Det eneste, der betyder noget, er det spil, du spiller nu. Så snart det er slut, skal du have et nyt i gang.
Marcus Mossalski Nielsen

Marcus har en 21-årig storesøster. Julie. Hun er flyttet hjemmefra og studerer i Aarhus. Pia og Brian prøver så vidt muligt at skåne Julie for den kaotiske tilstand derhjemme. Hun skal have lov til at være glad og til at fokusere på sine studier. Men Julie ved selvfølgelig godt, at den er helt galt. Når de ses, opfører Marcus sig som en idiot over for hende. Han bryder sig ikke om hendes spørgsmål.
Forældrenes forsøg på at skåne Julie mislykkes. Det går ud over hendes studier, at Marcus har det dårligt. Hun har tit svært ved at koncentrere sig om bøgerne, og det gør kun hendes bekymringer større, at hun fra Aarhus må orientere sig med brudstykker fra hjemmet.
Marcus bliver ved med at skubbe forældrene væk. Han kan råbe hadefulde ting af sin mor, mens han selv har tårer i øjnene.
- Det var så sygt, det der foregik. Jeg tænkte tit på, hvad vi havde gjort forkert i vores opdragelse, siger Pia.
Hun når at miste sin søn helt, inden han vender tilbage.

¨

Med gennemtissede bukser og en nål i armen

December 2018. Marcus spiller for enorme beløb. Han er meget sjældent i skole, og det virker som om, han helt har glemt sine venner. På ethvert givent tidspunkt kan han skylde op mod 40.000 kroner fordelt på forskellige mennesker.
Han er blevet kynisk, følelseskold og manipulerende. Han trykker ofte på forældrenes knapper for at få noget ud af det. Han ved, hvordan han gør sin mor ked af det.
Pia er fuld af mistro og en følelse, der minder om sorg. Marcus lever, men han er der ikke mere.

¨

Den 22. december forlader Marcus hjemmet. Han fortæller ikke sine forældre, hvor han tager hen. Pia frygter, at Marcus kan finde på at gøre noget ved sig selv. Efter halvandet døgn lykkes det at få Marcus hjem igen, så han kan være med til at fejre juleaften. Alle ved dog godt, at der ikke er noget at fejre i år.
Den 31. december gør rådhusklokkerne opmærksom på, at 2018 er ved at blive til 2019.
Den 31. januar, præcis en måned senere, spiller Marcus det, der forhåbentlig bliver hans sidste spil nogensinde.
Hvis man skal sammenligne en ludoman med en stofmisbruger, stopper de fleste ludomaner billedligt med gennemtissede bukser og en nål i armen. På et vådt, offentligt toilet. De rammer bunden.
Sådan er det ikke i Marcus’ tilfælde. Der er ikke én hændelse, der får ham ud af mørket. Han kan bare ikke mere. Han er med egne ord træt af at leve i elendighed. Han er for første gang modtagelig over for den hjælp, hans forældre så længe har tilbudt ham.

¨
Hvis det var fortsat, tror jeg ikke, han boede her. Jeg tror heller ikke, han gik i gymnasiet.
Pia Mossalski Nielsen

Marcus tager sammen med sin søster til en såkaldt forsamtale på Behandlingscenter Tjele. Her møder han en behandler, og det møde redder måske Marcus’ liv.
Marcus behøver ikke tale længe, før behandleren kan fortælle ham, at han er ludoman. Hvor bizart det end lyder, har Marcus indtil det øjeblik ikke selv tænkt tanken.
Sammen med Marcus’ forældre sørger behandleren for, at Marcus en uge efter deres samtale starter i Minnesotabehandling. Marcus er nu på trin to ud af 12.
Lad os møde ludomanens måske værste fjende.

¨

Giften er overalt

I dag har Marcus været spilfri ludoman i syv måneder. Han været igennem et langt behandlingsforløb. Andre ludomaners historier har været med til at åbne hans øjne.
- Jeg har brugt mange timer på at være ked af det og mange timer på at sige undskyld. Jeg har arbejdet mere med mig selv, end de fleste 19-årige kommer til at gøre i et helt liv, siger Marcus.
Han bebrejder kun sig selv for, at han kom så langt ud, som han gjorde. Men hvis han skal pege en finger ad nogen eller noget, er det spiludbydernes markedsføring.
Enhver, der har set en fodboldkamp i nyere tid, ved, at der oftest er op til flere betting-reklamer før, under og efter kampen. Det er svært at bevæge sig på nettet uden at få en betting-reklame smidt i hovedet. Tag en gåtur i det offentlige rum og se, hvor langt du når, inden du støder på… du-ved-nok-hvad.

Henvendelser og klager om reklamer og vilkår

Forbrugerombudsmanden:
2014: 6
2015: 14
2016: 28
2017: 41
2018: 39
2019: 34

Spillemyndigheden:
2014: 21
2015: 50
2016: 35
2017: 48
2018: 39
2019: 33

Henvendelser og klager om reklamer og vilkår

Forbrugerombudsmanden:
2014: 6
2015: 14
2016: 28
2017: 41
2018: 39
2019: 34

Spillemyndigheden:
2014: 21
2015: 50
2016: 35
2017: 48
2018: 39
2019: 33

Hvis du spørger Marcus, og det har vi gjort, er der en mangel på respekt for spil-reklamer i vores kultur. Marcus er ikke ude på at afskaffe betting, men reklamerne er skadelige, mener han. Han er bekymret for de drenge, der vokser op med den massive eksponering.
- Cigaretter er skadelige, og dem må man ikke reklamere for. De bliver endda pakket væk i butikkerne. Vi bør også gøre det samme med spil. Vi bør respektere det her, ligesom vi respekterer alkohol og stoffer. Ludomani koster menneskeliv, siger han.
I en reklameblok efterfølges betting-reklamer ofte af reklamer for kviklån. Det er hvert fald sådan, Marcus oplever det. ”Hvis du ikke kan finansiere det, vi lige har tilbudt dig, kan vi også klare det.”

Det siger spiludbyderne

I 2018 blev spiludbyderne fra politisk side pålagt at lave et kodeksmed det formål at gøre færre afhængige af spil. Det kodeks, udfærdiget af branchen selv, er trådt i kraft.

Aftalen indeholder retningslinjer for markedsføring, men intet om at nedbringe antallet af reklamer generelt. Branchen erkender, ifølge aftalen, at antallet af tv-reklamer har nået 'et højt niveau'. Der skal derfor arbejdes på at reducere antallet af reklamer i tv.

Det ligger dog ikke lige for, oplyser direktør for brancheorganisation DOGA, Morten Rønde, til TV2 ØSTJYLLAND. Ifølge Morten Rønde vil branchen til gengæld kigge på indholdet i tv-markedsføring og arbejde på, at reklamerne ikke bliver sendt direkte op ad unge-udsendelser og/eller op ad kviklånsreklamer.

Mens Marcus spillede, begyndte Pia nogle gange at græde, når hun så en betting-reklame. Nu bliver hun særligt forarget, når hun ser kendte mennesker i betting-reklamer.
- Jeg kan næsten ikke tåle at se de kendte mennesker, for jeg tænker: ”Du kunne godt klare dig uden de penge, du får”, siger Pia.

Det siger spiludbyderne

I 2018 blev spiludbyderne fra politisk side pålagt at lave et kodeks med det formål at gøre færre afhængige af spil. Det kodeks, udfærdiget af branchen selv, er trådt i kraft.

Aftalen indeholder retningslinjer for markedsføring, men intet om at nedbringe antallet af reklamer generelt. Branchen erkender, ifølge aftalen, at antallet af tv-reklamer har nået 'et højt niveau'. Der skal derfor arbejdes på at reducere antallet af reklamer i tv.

Det ligger dog ikke lige for at nedbringe antallet af reklamer, oplyser direktør for brancheorganisation DOGA, Morten Rønde, til TV2 ØSTJYLLAND. Ifølge Morten Rønde vil branchen til gengæld kigge på indholdet i tv-markedsføring og arbejde på, at reklamerne ikke bliver sendt direkte op ad unge-udsendelser og/eller op ad kviklånsreklamer.

Epilog

Marcus har regnet sig frem til, at han har smidt 122.000 kroner ud ad vinduet. Han ved godt, at han har såret sin nærmeste familie og sin tidligere kæreste. Dybt. Hvis man kan tale om et plus i denne sammenhæng, er det, at Marcus ikke har kastet sig ud i tyveri eller underslæb, som flere andre ludomaner.
Marcus har, med terapi-jargon, fået en række redskaber, der skal hjælpe ham med at forblive spilfri. Et af de redskaber er et dartspil. Det hænger på væggen i hans værelse. Nær fjernsynet. Hvis han, med mere terapi-jargon, får trang, skal han tage et spil dart for at distrahere sig selv. Dart kræver fuld koncentration. Der er 237 centimeter hen til skiven, og du er nødt til at fokusere på dine pile for at eliminere 501 point.

¨

Den 15. april startede Marcus sin egen lille forretning. Han laver og sælger Liverpool-trøjer.
Det kan kun lade sig gøre, fordi Pia og Brian hjælper ham. Marcus har nemlig ingen penge. Når han får løn fra sit job som ekspedient i Sinnerup, bliver pengene overført til Pias konto. Når han skal bruge penge, kommer beløbet oveni hans gæld til forældrene.
Marcus er atter begyndt at tro på, at han kan få et godt liv. Det virker som om, han har lavet en kovending. Løgn og bedrag er skiftet ud med en til tider overvældende ærlighed og åbenhed.

Pia er ikke bange for, at hendes søn falder i igen. Faktisk kan hun godt blive lidt bange for, at hun ikke er bange. Hun føler sig dog sikker på, at Marcus vil tage en snak med nogen i stedet for at falde i, hvis trangen hvisker åh så sødt i hans øre.
Marcus har nogen at snakke med. Familien står klar. Det samme gør en god ven, Marcus har mødt i sin behandling. Marcus kan også læne sig op ad en mand, der deler navn med hans far. Navnebroren havde et mangeårigt misbrug af stoffer, men har været clean i 10 år. Nu hjælper han med at guide Marcus gennem den udfordrende tilværelse som spilfri ludoman.
Du skal aldrig skal låne en ludoman penge. Du skal aldrig forære en ludoman noget, der kan omsættes til penge. Det er de vigtigste råd, Marcus kan give til andre, der har en ludoman tæt inde på livet.
Det kan Pia skrive under på. Hun lærte det på den hårde måde. Pia har også lært en anden lektie ved at være mor til Marcus.
- Du kan ikke tvinge en ludoman til at stoppe. Han skal selv være klar. Men du kan være der for ham og fortælle ham, at du er der, når han er klar.
Marcus læser på handelsgymnasiet Tradium i Randers. Han har endnu ikke haft fravær i 3.G. Han deltager regelmæssigt i møder i Gamblers Anonymous.

Tekst
Sten Brøgger

Design og udvikling
Frederikke Schmidt

Redaktør
Michael Lauritsen

Foto
Henrik Birkbak
Ritzau Scanpix
Colourbox

Udgivet
september 2019