Mangler boliger til flygtninge

Mange bor i midlertidige boliger

02:05

1 af 2

Antallet af flygtninge i Østjylland stiger for tiden, og det giver udfordringer med at finde egnede indkvarteringsmuligheder til dem.

Det kan man blandt andet mærke i Skanderborg Kommune.

47-årige Mothanna Al Hussiny er en af godt 100 flygtninge, som Skanderborg Kommune modtog sidste år. Kommunen har problemer med at finde boliger til dem, og derfor bor Mothanna Al Hussiny sammen med syv andre flygtninge midlertidigt på et vandrehjem i Hasselager.

- Her er det små rum, og vi er to mennesker i ét rum. Det er meget problematisk, siger Mothanna Al Hussiny.

Og de syv i Hasselager er ikke de eneste. Omkring 40 flygtninge i Skanderborg Kommune bor nu i midlertidige boliger.

- Vi oplever et stort behov for boliger til flygtninge lige i øjeblikket. Vi har mangel både på midlertidige og permanente boliger, siger Else-Marie Behrmann, der er teamleder for integration i Jobcenter Skanderborg.

Siden 1. marts sidste år har Skanderborg Kommune modtaget over 100 flygtninge, og da kvoten oprindelig lød på 50, har man derfor taget alternative metoder i brug for at give flygtningene tag over hovedet.

For at komme problemet til livs har kommunen købt dele af det gamle VIA-undervisningscenter i Skanderborg, der fra april vil huse nogle af kommunens flygtninge.

Du kan se mere om boligmanglen i indslaget øverst på siden.