Manglende ytringsfrihed giver dårlige kommuner

To ud af tre af de kommunalt ansatte, der har kritiseret deres arbejdsplads, er blevet indkaldt til samtale eller er blevet kaldt "illoyal".

Det kan være svært at sige til sin chef, at en sag er blevet håndteret forkert. Men når de ansatte i landets kommuner ikke råber højt over for deres overordnede, så bliver kommunerne ineffektive.

- Kommunernes opgavevaretagelse bliver dårlig, når der ikke er en åben dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver, siger professor i kommunal forvaltning Claus Haagen Jensen til Dagbladet Information.

Det vurderer han, efter at en ny rapport lavet af Århus Kommune viser, at hver tredje medarbejder i kommunen har haft lyst til at kritisere interne arbejdsforhold, men ikke har gjort det af frygt for fyringer eller "kammeratlige samtaler" med chefen.

Næstformand i HK Kommunal, Claus Garhn, er enig.

- Den enkelte medarbejder vil beskytte sig selv, og det går i sidste ende ud over den enkelte borgers retssikkerhed, fordi den ansatte ikke siger til, når der sker noget forkert, siger han til Information.

Selv om undersøgelsen af medarbejdernes ytringsfrihed kun er foretaget i Århus Kommune, så mener kommunalforsker Jørgen Grønnegård ikke, at Århus Kommune er et specielt tilfælde.

- Det er ualmindeligt udbredt, at medarbejderne har en fornemmelse af, at de ikke må ytre sig kritisk, siger han til Information.

Det er Claus Haagen Jensen enig med ham i. Han finder det problematisk, at ledelsen i landets kommuner ikke drager fordel af medarbejdernes viden og erfaring.

- Ideelt set burde det være sådan, at man tog diskussionerne medarbejderne og ledelsen imellem, om hvordan man kunne gøre tingene bedre. Det er den eneste måde, man kan udvikle sig på, siger han.

Claus Haagen Jensen mener, at problemet først og fremmest opstår på grund af ledelserne på de kommunale arbejdspladser.

- Lederne er bekendt med de ansattes usikkerhed, og den spiller de faktisk på, fordi de helst vil være fri for kritik, siger han.

Undersøgelsen fra Århus viser, at to ud af tre af de kommunalt ansatte, der kritiserede deres arbejdsplads, oplevede at blive indkaldt til samtaler eller at blive kaldt illoyale af ledelsen. De tal overrasker ikke Claus Garhn fra HK, som også kan nikke genkendende til Claus Haagen Jensens betragtning.

- Der sker det, at ledelsen godt er klar over, at hvis den udøver repressalier over for en medarbejder, der har ytret sig kritisk, så tænker de andre kolleger sig lige om en ekstra gang, før de siger noget. På den måde opretholder de medarbejdernes selvjustits, siger Claus Garhn.

Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage mener også, at selvjustitsen lever i bedste velgående - og at den ikke er blevet mindre de seneste år.

- Vi oplever faktisk, at det langt hen ad vejen er uvidenhed om medarbejdernes rettigheder, der

gør, at lederne ikke ved, hvor stor medarbejdernes ytringsfrihed er, siger hun.

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at man ikke bare forventer, at dialogen kommer af sig selv.

- Vi bliver nødt til at lave informationskampagner og appellere til lederne om, at der skal fokus på det her, siger hun.

I Århus Kommune har man efter rapportens resultat indledt en informationskampagne, hvor kommunens ansatte vejledes over nettet og telefonen. Det er ifølge Claus Haagen Jensen et skridt i den rigtige retning.

- Men det mest udsigtsfulde er, at man prøver at inddrage problemstillingen i personalepolitikken og få lederne til at forstå, at det er en fordel at debattere åbent. Det er den ånd, vi skal have til at brede sig i de danske kommuner, siger Claus Haagen.