Manglende oprykning kan koste SIF dyrt
Alt tyder på, at Silkeborg IF ikke rykker op i denne sæson. Det kan betyde, at en stort anlagt aktieudvidelse bliver knapt så stor.
De røde fra Silkeborg IF har store planer om at udvide aktiekapitalen. Udvidelsen skal skaffe klubben op mod 200 millioner kroner. Penge, der skal bruges til at udvide klubbens aktiviteter, så klubben i bedste FCK-stil kommer til at tjene penge på andet end fodbold.
Men søndag tabte Silkeborg ude til topholdet Vejle, og et blik på 1.divisionens tabel viser, at klubben er meget langt fra oprykning til landets bedste række.
Og klubdirektør Kent Madsen erkender nu over for P4 Østjylland, at den manglende oprykning kommer til at koste.
- Jeg tror der kommer færre penge i kassen end der ellers ville have gjort, lyder det fra sportsdirektøren.