Mangemillionær køber Ebeltoft Zoo

Ejeren af Den Blå Avis, Karsten Ree, vil revolutionere Ebeltoft Zoo & Safari.

Mangemillionæren Karsten Ree fra København har købt Ebeltoft Zoo & Safari.

Forretningsmanden, der i forvejen har en ubåd, ejer Den Blå Avis og sponsorerer et racerhold, har dermed føjet en dyrepark til sine besiddelser.

Karsten Ree begrunder købet med, at han altid har interesseret sig for dyr og synes, at stedet og omgivelserne er flotte.

Ved et pressemøde i formiddag afslørede Karsten Ree, at han agter at udvide dyreparken, som han mener rummer store muligheder.

Ebeltoft Zoo giver i dag underskud, men den nye ejer regner med, at parken på længere sigt bliver en god forretning.