Mange vælger at sløjfe gravsteder
Pårørende til nære afdøde vælger i voksende omfang hurtigt at sløjfe gravstedet. Det oplever man blandt andet i Århus.
Danskere har fået et nyt og distanceret forhold til gravsteder. Det skriver Kristeligt Dagblad. Pårørende til nære afdøde vælger i voksende omfang at sløjfe gravstedet, så snart fredningstiden for graven udløber - typisk efter 10 år ved urnenedsættelser og 20 år ved kistegrave.
Og i dag vælger mange også begravelsesformer, hvor det slet ikke er muligt at tage stilling til, om gravstedet skal fornyes eller ej - eksempelvis askespredning i havet og urnefællesgrave. Sådan er meldingen fra fem af de store kirkegårdsmyndigheder, som Kristeligt Dagblad
har talt med.
- Der er flere og flere, som ikke ønsker at forlænge gravstederne. I dag bliver kun omkring 50-60 procent af de hjemfaldne gravsteder fornyet af de pårørende, når fredningstiden er udløbet. Sådan er det hos os, men jeg tror, det ligger tæt på, hvordan det ser ud på landsplan, siger Klaus Frederiksen, formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og leder på Garnisons Kirkegård i København.
Han vurderer, at sløjfningen af gravstederne hænger sammen med, at danskerne er blevet mere mobile. Derfor bruges samme gravsted ikke mere i årtier.
Og det kan Erik Bach, fuldmægtig i Århus Kommunes afdeling for Natur og Miljø, som varetager byens to store kommunale kirkegårde, nikke genkendende til. Han peger også på, at over halvdelen i dag ender i anonyme urnefællesgrave, hvor det ikke er muligt at forny gravstedet, ligesom op mod hver 10. vælger havet som sidste hvilested.
- Så det siger sig selv, at det påvirker udviklingen, tilføjer han.