Mange taget med alkohol i blodet
Pinsen har indtil videre budt på 12 spritbilister
12. jun 2011, kl. 14:58
Mere end 30 dage gammel
Et højt antal østjyder har det seneste døgn sat sig bag rattet efter at have nydt lidt for meget alkohol.
Således har Østjyllands Politi stoppet 12 bilister mistænkt for spritkørsel.
- Det er lidt i overkanten, i forhold til hvad vi plejer at se, siger Richardt Jakobsen vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er primært i Aarhus, politiet har snuppet det høje antal spritbilister, men også i Glesborg, Langå og Grenaa er Østjyllands Politi stødt på bilister mistænkt for spirituskørsel.