Mange skoler har fået nye toiletter
Efter mange års kritik af toiletforholdene på folkeskolerne, er der nu for alvor kommet gang i renoveringerne i Århus Kommune.
TV 2 | ØSTJYLLAND har talt med 47 skoler i kommunen. Her har 36 skoler enten planer om snart at få renoveret, eller har fået renoveret inden for de sidste par år. Få skoler er så nye, at renoveringer ikke har været nødvendige.
En af de skoler der har fået nye toiletter er Skovvangsskolen i Århus N., og her er skolelederen en glad mand. Skolen er nemlig bygget i 1937 og toiletterne var stort set ikke renoveret. Nu har skolen fået 12 splinternye toiletter.
- Når vi tidligere spurgte eleverne sagde de, at toiletterne var uhumske, men nu synes eleverne, at det er pænt og lækkert. Jeg er glad ,fordi eleverne er glade, fortæller skoleleder Anders Bach.
Kun 11 ud af de 47 skoler har endnu ikke haft økonomi til renovering og har ingen planer om det.
Se mere om renoveringerne kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.