Mange øjenvidner så bevidst påkørsel af 22-årig mand
Østjyllands Politis efterlysning af øjenvidner til en påkørsel af en mand i går eftermiddag har båret frugt
Der er tilsyneladende mange, der overværede påkørslen af en ung mand i midtbyen i Aarhus i går eftermiddag. Østjyllands Politi føler sig sikre på at der er tale om en bevidst handling.
Politiet har modtaget en række henvendelser fra borgere, der så den 22-årige blive kørt ned at en bil i krydset ved Vesterbrogade, Silkeborgvej og Viborgvej i det centrale Aarhus. Hændelsen er muligvis relateret til det verserende bandeopgør, da den 22-årige har en relation til dette.
- Vores efterlysning af vidner har haft en meget positiv effekt. Mange har set hændelsen ske, og det den ene ikke har set, det har den anden. Derfor kan vi nu stykke forløbet sammen, siger politiinspektør hos Østjylland Politi Jesper Bøjgaard Madsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Politiet arbejde allerede i går ud fra en formodning om, at der var tale om en klar bevidst handling, da den 22-årige blev kørt ned. Efter de mange vidneforklaringer holder politiet fast i deres teori.
- Vi er blevet mere sikre på, at det er en bevidst handling, der skete i krydset, siger Jesper Bøjgaard Madsen.
Efterlyser biler og mobiloptagelser
Politiet har siden i går efterlyst tre biler, der var til stede ved påkørslen, som flygtede fra stedet. Det gør de stadig søndag. Desuden efterlyser man mobiloptagelser af hændelsen.
- I disse tider kan man jo håbe på at der er nogle, der har optaget hændelsen med deres mobiltelefon. Hvis nogen ligger inde med sådan nogle, vil vi meget gerne i kontakt med vedkommende, siger politiinspektøren.
Bilerne der er efterlyses er om en sølvgrå Peugeot 406 med nummerpladen BB 41 402. Bilen har en ødelagt forrude efter påkørslen og kørte efter episoden væk mod Vesterbro Torv.
Den anden bil er en sort bil, sandsynligvis af mærket Audi, som kørte fra stedet på samme tidspunkt. Den sidste bil er en hvid bil af ukendt mærke.
Den 22-årige mand blev efter påkørslen kørt til skadestuen. Han pådrog sig lettere skader og har ikke udtalt sig til politiet.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.
Episoden fandt sted i krydset, hvor Vesterbrogade, Silkeborgvej og Viborgvej: