Mange nye boliger i Aarhus

1700 udlejnings-boliger er under opførelse

Aarhus kommer ind på en førsteplads, når det gælder byggeri af almene boliger. Det viser en opgørelse foretaget af Boligselskabernes Landsforening.
I Aarhus vil godt 1700 almene boliger være under opførelse i år, mens tallet for København kun er knap 1200. På landsplan opføres 17000 almene boliger.
Almene boliger bygges primært i vækstområderne omkring de større byer, mens der stort set ikke bygges i yderområderne i Vest og Syddanmark.
- Desværre ser vi også inden for nybyggeri i den almene sektor, at Danmark er meget opdelt, og det betyder, at danskere søger hen til bestemte af de større byer og affolker områder, hvor der i forvejen er få mennesker, siger adm. direktør i Boligselskabernes Landsforening Bent Madsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
 

Eksempelvis er der ingen tilsagn om alment nybyggeri i Guldborgssund på Lolland-Falster og Lemvig ved Vestkysten.