Mange har brug for julehjælp
Hjælpeorganisationer kan ikke følge med
10. dec 2012, kl. 14:02
Mere end 30 dage gammel
Rigtig mange aarhusianere har brug for julehjælp i år.
Frelsens hær, Børnenes Kontor, Mødrehjælpen og City Kirken regner med at uddele knap 1.300 pakker med juleænder og andet godt til folk, der ikke selv har mange midler til at holde jul for.
Faktisk er der slet ikke nok hjælp at dele ud af, og Frelsens Hær må sige nej til næsten 100 mennesker, som egentlig er berettiget til julehjælpen.
Der er usædvanligt mange ansøgere i år, og der er blevet doneret færre penge til Frelsens hær i år end tidligere.