Mange børn er ramt af RS-virus
Bekymrede forældre med deres syge børn kommer i disse dag til sygehusene. Den årlige opblomstring af RS-virus, har været særlig slem denne vinter.
30. mar 2006, kl. 08:50
Mere end 30 dage gammel
Ledende overlæge Rune Næraa fra børneafdelingen på Randers Centralsygehus siger, at virusen begyndte at hærge for tre uger siden, og den rammer nye børn hver dag.
- Vi får 5-10 børn hver dag. Et enkelt barn har været på intensivafdeling et døgns tid, men det blev ikke nødvendigt at lægge barnet i respirator, siger han.
Rune Næraa regner ikke med, at RS-virussen har toppet endnu. RS-virus sætter sig på lungerne, og den er hårdest ved helt små børn, men det er meget sjældent, at der er nogen, som dør af sygdommen. Det fortæller Østjyllands Radio i dag.