Mandefri zone giver plads til muslimer
Skanderborg Svømmehal laver tidsrum, hvor muslimske kvinder kan svømme
Skanderborg Svømmehal lukkes nu et par gange om måneden for mænd, så der bliver tidsrum, hvor muslimske kvinder kan bade.
Den "mandefri zone" er om eftermiddagen den første og tredje søndag i måneden imellem kl. 15 og 16.30, skriver Horsens Folkeblad.
- Det er så fantastisk at opleve kvindernes glæde over at få lov til at gå i svømmehallen. Mange af dem har aldrig prøvet at svømme før, siger lederen af det lokale integrations- og kvarterløftsprojekt Projekt Højvang, Randi Kudsk Olsen til Horsens Folkeblad
De to første kvindesøndage, som er blevet afholdt i juni, har været en succes
Hun tilføjer, at flere danske kvinder med brystoperationer eller vægtproblemer også nyder godt at de mandefri dage.
I første omgang løber kvindesøndagene frem til nytår.