Mandag kommer til at minde om en efterårsdag
Det bliver køligt, blæsende og vådt i morgen
Sommeren ser desværre for alvor ud til at være ovre, for når meteorologerne kigger frem mod den kommende uge, ser de masser af regn og blæst.
- I første omgang skal en front med regn passere ved 8-9 tiden mandag og nogle timer frem, fortæller vejrvært hos TV 2 Vejret, Ellen Nybo.
Efter fronten er forbi regionen, er der mulighed for opholdsvejr og et kig til solen, men hen under eftermiddagen er der igen risiko for nedbør.
Varmere i weekenden
- Det er svært at sige, hvor den falder. Alle er i risikozonen, siger Ellen Nybo.
Og for at store mængder regn ikke skulle være nok, så bliver det også særdeles blæsende mandag med en frisk til hånd vind fra syd og sydvest. Temperaturerne holder sig lige under 20 grader.
- De kommende dage bliver ligeledes blæsende, og først torsdag-fredag løjer vinden af, forklarer vejrværten.
Ifølge hende kan der i weekenden være udsigt til lidt bedre og lunere vejr.
Du kan se hele vejrudsigten øverst på siden.