Mandag bliver kold og blæsende – men tør

Efter en fejende flot weekend går foråret i hi igen

01:32

Mange østjyder glædede sig nok over weekendens vejr, hvor der var rigelig mulighed for at sidde og hygge sig i solen eller at gå en tur, uden at man skulle pakkes for meget ind.

Det slutter midlertidigt nu, for ugen bliver slet ikke på samme niveau, som weekenden har været. 

Læs også Galleri: Her er østjydernes flotte forårsbilleder

Allerede her fra morgenstunden vil de morgenfriske kunne mærke, at vinden er blevet koldere – og temperaturen ligeså.

Mandag kommer til at ligge omkring 8-9 grader maksimalt, og der kommer en frisk vind oveni, som har taget kold luft fra polaregnende med, så det kommer til at føles markant koldere end det behagelige weekendvejr. 

Læs også 10.000 gæster var forbi Djurs Sommerland på første åbningsdag

Til gengæld bør det være muligt at se en del til solen også mandag, for der er ikke umiddelbart lagt op til, at det skal regne overhovedet.

Regnen kommer først senere på ugen.

Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.