Mandag bliver blæsende og regnfuld
Mandag bliver en kold, blæsende og våd dag
27. aug 2018, kl. 06:47
Mere end 30 dage gammel
En front skal passere Østjylland, og det betyder regn fra morgenstunden mandag.
Der er ikke tale om bygeregn, men om mere vedvarende regn. Det kommer til at fortsætte mandag formiddag og til ud på eftermiddagen.
Ud på eftermiddagen mandag har fronten passeret. Men på bagsiden af den front vil der være enkelte byger. Dermed bliver mandag alt i alt en grå og blæsende dag. Vinden vil være fra vestlig retning.
Enkelte solstrejf
Mandag eftermiddag vil der dog være plads til enkelte solstrejf. Tirsdag og onsdag byder til gengæld på rigtig pænt vejr med tørvejr, hvor vi kommer op på 20-21 grader. Torsdag har vi igen en front i vente. Og det betyder igen regnvejr.