Mand ventes at tilstå råt overfald på kvinde ansat i Skat

Politiet mener, at københavnske mænds brutale overfald var motiveret i kvindes ansættelse i Skat

Foto: Erik Refner - Ritzau Scanpix

Efter tre måneder i en celle har en mand fra København tilsyneladende valgt at tilstå sin rolle i et brutalt overfald på en kvindelig ansat i Skat.

Specialanklager Lise Hebsgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser fredag, at manden i den kommende uge ventes at lægge kortene på bordet.

Efter planen sker det i et retsmøde i Viborg fredag formiddag. 

Læs også 35-årig dømt for vold mod fængsels-betjente

Det er politiets opfattelse, at samlet set tre mænd 14. marts deltog i den usædvanlige forbrydelse, der betegnes som "vold af særlig farlig karakter mod en person i offentlig tjeneste".

Flere brud på ribben og kæbe

Klokken var cirka halv syv om morgenen, da den 37-årige kvinde blev passet op ved sit hjem nær Silkeborg. Flere gange blev hun ramt af knytnæveslag i ansigtet og på kroppen. Resultatet var flere brud på ribben og kæben.

Læs også Ikke en mere: March satte fokus på vold mod kvinder

Politiet mener, at årsagen til overfaldet skal søges i det faktum, at hun arbejder i Skat. Angrebet var planlagt på forhånd, lyder det.

Efter mere end fem måneders efterforskning rykkede politiet 24. august ud og anholdt tre mænd i københavnsområdet. 

Ændret forklaring

Dagen efter blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger. Dengang nægtede de sig alle skyldige, men nu ser én af de mistænkte altså ud til at have ændret forklaring. 

Læs også Ung mand sigtet for vold med baseballbat og kniv

Specialanklager Lise Hebsgaard forventer, at fredagens tilståelsessag vil foregå bag lukkede døre og dermed afskærmet for offentligheden.

Det skyldes blandt andet, at anklagemyndigheden endnu ikke har besluttet, om der skal rejses tiltale mod de to andre mænd i sagen. Umiddelbart insisterer de to fortsat på deres uskyld. 

Læs også 58-årig fængslet for vold og trusler i familiefejde

- Men det kan jo være, det ændrer sig efter på fredag, siger Lise Hebsgaard.

- Det er også derfor, at der sandsynligvis vil blive begæret lukkede døre. For en tilståelsessag er en sag under efterforskning, siger hun.

Ministeren gik ind i sagen

Overfaldet fik i sin tid stor opmærksomhed, også hos skatteministeren. 

Læs også Øget vold mod p-vagter: Fire grove episoder den seneste måned

 - Det er i alles interesse at få sagen afsluttet, og at de skyldige bliver draget til ansvar for deres meningsløse ugerning, udtalte Karsten Lauritzen (V), da mændene blev anholdt i august.

En direktør i Skat har tidligere sagt, at man vil gøre alt, hvad man kan, for at tage hånd om kvinden og hendes familie. 

01:35

En kvindelig medarbejder fra Skat blev overfaldet på sin bopæl nær Silkeborg. Politiet antager, at overfaldet kan være begrundet i kvindens job.

Luk video