Mand tæt på røgforgftning
En udkogt grøntsagssuppe var mandag eftermiddag skyld i kraftig røgudvikling i en lejlighed på Teglvej i Randers
En mand i Randers-forstaden Dronningborg var mandag tæt på at blive røgforgiftet, da han faldt i søvn, mens han havde en gryde med suppe på komfuret.
- Da vi ankom, kunne vi se, at der var en del røg i ejendommen, så vi brækkede døren til lejligheden op. Inde i lejligheden var der en gryde, der var brændt kraftigt på, fortæller indsatsleder Per Allan Nielsen fra Randers Brandvæsen til tv2oj.dk.
I lejligheden på Teglvej i det nordøstlige Randers, fandt brandvæsnet en mand, der lå og sov.
- Han blev selvfølgelig forskrækket, da vi vækkede ham. For en sikkerheds skyld tilkaldte vi en ambulance, og han blev han kørt til tjek på sygehuset, siger indsatslederen.
Brandvæsnet rykkede ud til en adresse på Teglvej i forstaden Dronningborg: