Mand stukket ned på kollegium
Politiet har anholdt 28-årig gerningmand
En mand blev onsdag morgen ramt af knivstik på Ravnsbjerg Kollegiet, der ligger på Risdalsvej i Viby i Aarhus.
Episoden fandt sted omkring klokken halv otte, da offeret, en 34-årig mand, af uvisse årsager blev overfaldet af en 28-årig mand, som stak ham i lysken med en kniv.
Offeret og gerningsmand - begge somaliske mænd - kendte hinanden i forvejen, og episoden opstod i forbindelse med drikkelag, oplyser Østjyllands Politi.
Det 34-årige offer er uden for livsfare.
- Han er kørt på skadestuen, hvor han modtager behandling for sine skader, siger vagtchefen.
Den 28-årige blev anholdt på en parkeringsplads nær kollegiet og er nu sigtet for kvalificeret vold, oplyser han.
- Nu skal vores efterforskere arbejde videre med sagen og foretage afhøringer, siger Bo Christensen, som endnu ikke ved, hvornår den 28-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
- opdateret