Mand stukket med kniv i park: Politiet efterlyser vidner

Kort efter midnat natten til søndag blev en 34-årig mand stukket med en kniv i Mølleparken i Aarhus

En 34-årig mand blev stukket med en kniv natten til søndag i Mølleparken. Foto: Google Street View

En 34-årig mand er natten til søndag kl. 00.39 blevet stukket ned med en kniv i Mølleparken i Aarhus. Politiet efterlyser nu vidner til overfaldet.

- Et vidne forklarede, at der havde været kontroverser mellem ofret og gerningsmanden, hvorefter overfaldet var hændt, oplyser Østjyllands Politi.

Læs også Ukrudtsbrænder skyld i brand : - Huset er fuldstændig udbrændt

Den 34-årige blev kørt med ambulance til skadestuen og modtog behandling for knivstikket, der ramte ham i maveregionen.

Ofret skal afhøres

- Manden er blevet udskrevet i dag, og vi skal afhøre ham om episoden, lyder det fra politiet, som dog også stadig gerne høre fra flere vidner.

Manden er blevet udskrevet i dag, og vi skal afhøre ham om episoden.

Østjyllands Politi

Gerningsmanden beskrives som en mand, der var dansk af udseende, 40-45 år, buttet, halvskaldet og med skægstubbe. Han var iført en sort t-shirt, sorte shorts og sorte briller.

Han medbragte angiveligt en akustisk guitar og en ca. 100 cm lang sort nylonpose.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner på telefon 114.