Mand slået ned og snittet i halsen
En århusiansk mand blev tidligt i morges slået ned og snittet i halsen af en ukendt gerningsmand i Århus.
1. nov 2007, kl. 11:08
Mere end 30 dage gammel
Det, der tilsyneladende skulle være en stille gåtur i midtbyen i Århus, udviklede sig torsdag morgen særdeles grimt for en århusiansk mand.
Langs Åboulevarden, omkring Mølleparken, blev manden pludselig slået ned bagfra, hvorefter den ukendte gerningsmand snittede ham i halsen med en uidentificeret genstand. Det skriver stiften.dk.
Den sårede mand blev fundet af en forbipasserende, der slog alarm.
Manden blev kørt på hospitalet, men det har ikke været muligt for politiet at komme frem til et signalement af gerningsmanden, da ofret ikke husker meget fra overfaldet.
Har man oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på 8731 1448.