Mand sigtet for at blotte sig foran pige der hængte tøj op
Østjyllands Politi har sigtet en mand for at have blufærdighedskrænket en 23-årig pige
En 23-årig pige fik sig noget af en forskrækkelse, da hun stod og hængte tøj op i gården ved sin lejlighed på Nørre Allé i Aarhus.
Her bemærkede hun en mand, der stod på sin altan og kiggede ned på hende – og han havde vel og mærke også gang i noget andet end at kigge.
Læs også
- Pludselig går det op for hende, at han står og gør noget ved sig selv, som vagtchefen hos Østjyllands Politi udtrykker det.
Det blev den 23-årige pige naturligvis forskrækket over.
Læs også
Hun skælder ham ud, og så gik hun ind igen, hvorefter hun kontakter politiet. Vi har så været nede og sigte ham for det, siger vagtchef Jens Rønberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Vagtchefen ved ikke, om den sigtede har indrømmet ugerningen.