Mand sigtes for misbrug af 11-årig
En 29-årig fynbo er blevet anholdt for at have misbrugt en lille pige fra Århus. Pigen brød til sidst sammen og fortalte om overgrebene.
En 29-årig fynbo er blevet anholdt for at have forsøgt at misbruge en 11-årig pige fra sin familie i Århus seksuelt.
Overgrebene skal have stået på i et stykke tid, men til sidst brød pigen sammen og fortalte sin mor, hvad der foregik. Hun
kontaktede straks de sociale myndigheder, der alarmerede politiet om misbruget.
Efter at have afhørt offeret onsdag formiddag besluttede politiet, at manden skulle anholdes.
I et retsmøde torsdag eftermiddag nedlagde dommeren referatforbud, og dommeren mente desuden, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.
Denne kendelse blev af anklageren kæret til landsretten, oplyser politiet.
/ritzau/