Mand sad fast i kloakdæksel
En ansat ved Århus Kommune var mandag morgen fanget i en kloak - med hovedet nedad.
12. nov 2007, kl. 15:20
Mere end 30 dage gammel
En arbejder fra Århus Kommunale Værker måtte mandag morgen lide den tort at være fanget med hovedet nedad i en kloak i Brabrand. Det skriver Århus Stiftstidende.
Da Falck fik meldingen, satte man en storstilet redningsaktion i værk og sendte ambulance, lægeambulance og pionérvogn af sted.
- Men da vi nåede derud, havde fire mænd på stedet handlet hurtigt. De havde trukket arbejdsmanden fri ved at hive ham i benene, forklarer vagthavende hos Falck.
Den uheldige kommunalarbejder blev herefter kørt til Århus Sygehus til observation for chok.