Mand omkom ved Bellevue
Hurtig førstehjælp kunne ikke redde ham
30. jul 2013, kl. 19:53
Mere end 30 dage gammel
I går eftermiddags måtte en flok strandgæster på Bellevue Strand ved Aarhus tænke rigtigt hurtigt.
For midt i solbadningen blev der slået alarm. En mand blev hevet bevidstløs op ad vandet.
- Der var nogle der råbte, om der var en læge eller sygeplejerske til stede. Og så spænede jeg bare hen ad stranden. Der kom også to andre, og vi skiftes til at give hjertemassage indtil Falck kom, fortæller en sygeplejerske der var på stedet til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Desværre stod manden ikke til at redde. Han havde fået et ildebefindende ude i vandet og druknede bekræfter Østjyllands Politi overfor TV 2 | ØSTJYLLAND.