Mand med halvandet ben brød ind i bil
Politiet havde ikke de store problemer med at anholde handicappet mand, der brød ind i personbil i Århus.
Et vidne opdagede mandag, at den handicappede mand var godt i gang med at skaffe sig adgang til personbilen, der holdt parkeret på Langelandsgade i den nordlige del af Århus.
Signalementet lød på 'en mand med halvandet ben', og politiet sendte straks en patruljevogn til stedet
Da betjentene ankom til stedet, var den 36-årige mand stadig travlt beskæftiget. Han blev anholdt på stedet og er nu sigtet for indbruddet, oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Langelandsgade i Århus:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=langelandsgade+%C3%A5rhus&sll=56.170137,10.193564&sspn=0.008876,0.027831&g=Jens+Baggesens+Vej+43,+8200,+%C3%85rhus&ie=UTF8&t=h&ll=56.166009,10.197716&spn=0.013763,0.043945&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort