Mand måtte skæres fri efter sammenstød

To biler kørte frontalt sammen torsdag aften

En midaldrende mand måtte skæres fri af sin bil efter et sammenstød mellem to biler torsdag aften.

I krydset Silkeborgvej og Viby Ringvej kørte to biler frontalt sammen, og da Aarhus Brandvæsen ankom til stedet var de nødt til at skære taget af den ene personbil.

- Der er to personer i den ene bil, og en i den anden. Da vi ankommer til stedet, er de to personer allerede ude af deres bil, og ambulancefolk tager sig af dem. Men i den anden bil sidder en mand, der klager over nakkesmerter. Så efter samtale med læger og ambulancefok på stedet bliver vi enige om at klippe taget af og hive ham baglæns ud på grund af nakkesmerterne, siger vagtchef ved Aarhus Brandvæsen, Lasse Clemensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den mandlige bilist blev efterfølgende kørt på hospitalet til undersøgelse for nakkesmerterne.