Mand indebrændt i bil
En mand omkom lørdag aften, da han i bil påkørte et vejtræ på Havreballe Skovvej ved Århus Stadion, oplyser politiet.
21. mar 2004, kl. 10:44
Mere end 30 dage gammel
Der var ingen vidner til selve ulykken, men politiet fik en melding om, at der holdt en brændende bil på stedet, og at der sad en mand i bilen. Ulykken skete omkring klokken 18.30. Ved 22-tiden lørdag var den omkomnes identitet endnu ikke fastslået.
/ritzau/