Mand groft overfaldet på bodega: Politiet søger vidner
Østjyllands Politi efterlyser vidner, som har oplysninger om et overfald på Skejby Bodega i det nordlige Aarhus torsdag aften
27. okt 2017, kl. 22:41
Mere end 30 dage gammel
Torsdag aften omkring kl. 20.30 kom en 35-årig mand alvorligt til skade under et overfald på Skejby Bodega i det nordlige Aarhus. Politiet søger vidner, der har set noget, eller som har oplysninger i sagen.
- Forud for overfaldet stod den 35-årige sammen med tre mænd udenfor Skejby Bodega, og vi ønsker at komme i forbindelse med vidner, som har set mændene der, eller som har set den efterfølgende vold, oplyser Østjyllands Politi.
Læs også
Vold i Randers: Taxachauffør slået i ansigtet af kunde
Oplysninger om gerningsmændenes færden efter overfaldet er også vigtige for politiet, lyder det endvidere.
Har du viden om overfaldet, så hører politiet gerne fra dig på tlf. 114.