Mand gik amok på eks-kæreste og hendes bil med paraply
En 48-årig mand gik tirsdag til angreb på sin eks-kæreste og hendes bil. Derudover forsøgte han at sætte ild til en lejlighed
En 48-årig mand fra Randers bliver onsdag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han er sigtet for forsøg på forsætlig brandstiftelse i en lejlighed i Randers SØ. Forinden havde manden angiveligt udøvet vold mod en 52-årig kvinde, der er mandens eks-kæreste.
Læs også
Han slog hende med en paraply, så kvinden fik skader på venstre underarm og højre skulderblad.
Udover vold og forsøg på brandstiftelse bliver den 48-årige mand også sigtet for hærværk mod kvindens bil. Også bevæbnet med paraply gik han til angreb på bilen og knuste bag- og forruden i bilen. Den 48-årige mand blev anholdt tirsdag klokken 15.35.