Mand fundet ved Almindsø

En 30-årig mand blev spottet fra en helikopter, efter han havde været forsvundet siden i aftes.

Genrefoto. Foto: Martin Sylvest Andersen - Ritzau Scanpix

Efter en større efterforskning med helikopter og hunde i formiddag, lykkedes det kort før middag at finde en 30-årig mand, der har været forsvundet.

Den 30-årige blev fundet ved Almindsø i vandkanten. Han er i live, men forkommen og er kørt til behandling på Regionshospitalet i Silkeborg

Manden forlod i går aftes sit hjem i Silkeborg og familiien kontaktede politiet, da der var frygt for, han ville begå selvmord.

Politiet ledte efter manden, indtil det blev mørkt, og eftersøgningen blev genoptaget her til morgen.

Eftersøgningen har været koncentreret omkring Almindsø, da opringninger til mandens mobiltelefon viste, at han opholdt sig i området.

Det var en tilkaldt helikopter fra Karup, der fandt den forsvundne mand.