Mand forbrændt efter forsøg på at slukke ild i eget hjem

Mand blev forbrændt i ansigtet og på kroppen, da han forsøgte at slukke brand i sit eget hjem

Foto: Colourbox

En 62-årig mand fik 1. grads forbrændinger i sit ansigt og 2. grads forbrændinger på sin krop, da han tirsdag forsøgte at slukke en brand i sit hus på Hasselengen i Hasselager.

Østjyllands Politi mener, at branden opstod i forbindelse med, at manden var ved at fylde gas i sin lighter.

Læs også Ejendom med fire lejemål udbrændt: En person på skadestuen

Manden opdagede pludselig, at der var i ild i hans sofa, og han forsøgte at slukke branden med en dyne.

Det lykkedes ikke. I stedet spredte ilden sig til en lænestol i stuen og resulterede i sodskader i hele huset. 

Branden blev anmeldt tirsdag ved 08.30-tiden.