Mand fik besøg af to vrede gæster med et baseballbat
En mand blev slået med baseballbat og sparket, da han sent mandag aften fik besøg
Det gik hårdt for sig, da en 38-årig mand sent mandag aften fik besøg hjemme i Ørsted.
Gæsterne var to mænd på henholdsvis 47 og 26 år, og de var tydeligvis ikke kommet for at diskutere verdenssituationen over en kop kaffe og et stykke roulade.
Den 38-mand sad i sin bil med nedrullede sideruder, da gæsterne ankom klokken 22.56.
Den 26-årige sparkede den 38-årige gennem det åbne vindue, hvorefter den 47-årige slog manden i baghovedet med et baseballbat.
Læs også
Da mændene kendte hinanden i forvejen, var det ret enkelt for politiet at anholde de to gerningsmænd. Det skete kort før midnat.
En sko, som tilhører den 26-årige sparkende mand, blev fundet på gerningsstedet. Baseballbattet blev fundet, da politiet ransagede gerningsmændenes bopæl.