Mand fængslet for kølle-overfald
26-årig mand fra Randers sigtes for at have deltaget i sidste uges overfald på mand og kvinde i Vorup.
Politiet i Randers anholdt i går efter- middag en 26-årig mand fra byen og sigtede ham for at have deltaget i et groft overfald med køller onsdag i sidste uge.
Bag rettens lukkede døre blev den 26-årige varetægtsfængslet frem til 22. maj.
Politiet arbejder fortsat på at opklare sagen fuldt ud.
- Vi er blandt andet ved at finde ud af præcis hvor mange, der var til stede, og hvilken rolle de forskellige havde i begivenhederne, siger vicekriminal- inspektør Jens Nørvang.
Mindst fire personer deltog i overfaldet, der skete i Skansegade i Randers-forstaden Vorup. Ofrene var en kvinde og 49-årig mand. Sidstnævnte blev slået bevidstløs.
LÆS OGSÅ:Overfaldet" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14122">Overfaldet med baseballkøller (4/5-2006)