Mand fængslet fire uger for at være i besiddelse af pumpgun
En 28-årige mand blev i dag varetægtsfængslet i fire uger for at besidde en pumpgun og fem skarpe patroner
6. dec 2016, kl. 14:43
Mere end 30 dage gammel
Tirsdag blev en 28-årig mand fremstillet i Retten i Aarhus sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Manden er uden fast bopæl og var ifølge Østjyllands Politi i besiddelse af en pumpgun og fem skarpe patroner forud for den 7. oktober 2016.
Læs også
Ung mand snuppet med pumpgun og store mængder narko
Mandag blev manden anholdt klokken 14.10. Ved dagens grundlovsforhør blev han fænglset i fire uger. Fremstillingen foregik bag lukkede døre, så Østjyllands Politi har ikke flere oplysninger i sagen.
Den 15. november i år blev en 22-årig aarhusianer fængslet i to uger for samme forseelse, da han blev taget på sin adresse - også med en pumpgun og fem patroner.