Mand fængslet for at dræbe sin kone i Randers

68-årig mand varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have skudt og dræbt sin 56-årige hustru

00:18

Foto: Local Eyes

Foto: Google Maps

1 af 3

OPDATERET TIRSDAG EFTERMIDDAG:

En 68-årig mand er ved et grundlovsforhør tirsdag ved Retten i Randers blevet varetægtsfængslet frem til den 18. januar. Han er mistænkt for at have skudt og dræbt sin 56-årige kone.

Den 56-årige kvinde blev mandag aften dræbt i parrets hjem i Majsvangen i Randers.

Den 68-årige nægter sig skyldig i drab, oplyser Ole Bukhave, der er mandens forsvarer.

Naboer er chokerede over hustru-drab i Randers

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og det er derfor fortsat sparsomt med oplysninger i sagen.

Østjyllands Politi modtog mandag aften klokken 20.32 anmeldelsen om drabet.

Ifølge politiet havde den 68-årige kort forinden henvendt sig hos nogle naboer i området og oplyst, at han havde dræbt sin kone.

75-årig mand fundet druknet ved Kaløvig

- Vi rykkede hurtigt ud til adressen og fandt personen dræbt, siger politikommissær Jesper Jørgensen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Den 68-årige mand blev anholdt i nærheden af bopælen

Politiet har fundet det formodede gerningsvåben.

Øverst på siden kan du se video fra gerningsstedet.