Mand er alvorligt kvæstet efter trafikulykke på Djursland

To biler er formentlig kørt frontalt sammen på motortrafikvejen på Djursland

Foto: Øxenholt foto

Foto: Google Maps

1 af 2

Opdatering: Manden er heldigvis ikke alligevel i kritisk tilstand, oplyser Østjyllands Politi. Han ventes at kunne udskrives inden længe. 

En mand er blevet kørt på hospitalet efter en trafikulykke på Grenaavej ved Rønde. Hans tilstand beskrives som alvorlig. Det oplyser Østjyllands Politi.

- En person er blevet alvorligt kvæstet i en ulykke. Han bliver kørt til skadestuen i Aarhus, siger vagtchef Bo Christensen.

Ulykken er sket via en kollision mellem en personbil og en varebil.

- Begge køretøjer kommer kørende i østlig retning mod Grenaa, da varebilen af endnu ukendte årsager kommer til at snitte personbilen, så manden i varebilen mister herredømmet over bilen og ender i grøften. Det er ham, der er kørt på skadestuen, fortæller vagtchefen.  

Læs også Ikke den smarteste flugtbil: Tuk tuk løb tør for benzin

Ulykken er sket kort efter afkørslen mod Randers.

Ifølge trafikmeldingerne er der meget langsom trafik langs Grenaavej, og ulykken har skabt en del kø. 

- Trafikken skulle efter vores oplysninger dog glide derude, siger vagtchefen. 

Der er endnu ingen oplysninger om mandens alder eller identitet. Den eller de personer, der var i den anden bil, er umiddelbart ikke kommet noget til.