Mand druknet i brønd
Ville fjerne blade og faldt i vandet
9. okt 2014, kl. 12:16
Mere end 30 dage gammel
En 80-årig mand fra Horsens druknede torsdag formiddag i en regnvandsbrønd på Poppelvej i den nordlige del af byen.
Manden var ved at fjerne blade i brønden, da han faldt ned i den med hovedet først.
- Han ligger så med hovedet under vandet og kan ikke komme op. En person prøver at hjælpe ham op, men kan ikke, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jesper Duus til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den afdøde bliver kørt til ligsyn. Her skal dødsårsagen endeligt fastslås.