Mand dømt for at bestille voldtægt af barn

En 30-årig mand fra Aarhus-forstaden Egå er blevet idømt fire års fængsel for at have bestilt et seksuelt overgreb af en fire-årig pige

En mand fra Aarhus er blevet dømt for at bestille en voldtægt over nettet samt for at have børneporno på sin computer. Genrefoto

En 30-årig mand fra Egå ved Aarhus tilstod i dag i retten at have bestilt og instrueret en voldtægt af en fire-årig pige via internettet. Han blev idømt fire års fængsel. 

Overgrebet fandt sted den 4. juli sidste år.

- Her sad den 30-årige foran sin computer i sit hjem og fik mod en betaling på 35 dollars en israelsk mand til at voldtage vedkommendes datter, mens den 30-årige dansker fulgte med og instruerede via Skype, oplyser Østjyllands Politi.

Denne sag viser, at man ikke er mindre skyldig i et seksuelt overgreb, selvom man sidder bag en skærm og køber det over nettet.

Rosa Pape, Østjyllands Politi

Desuden blev manden dømt for besiddelse af børneporno, da politiet fandt flere billeder og videoer med børnepornografisk materiale på hans computer.

- Denne sag viser, at man ikke er mindre skyldig i et seksuelt overgreb, selvom man sidder bag en skærm og køber det over nettet. Samtidigt er den et eksempel på, hvor værdifuldt det internationale politisamarbejde er, når den her type sager skal opklares, siger anklager hos Østjyllands Politi, Rosa Pape.

Læs også 'Sugar-daddy' dømt for voldtægt af 16-årig

Det var nemlig Interpol, der først gjorde dansk politi opmærksom på den 30-årige. Østjyllands Politi begyndte herefter at efterforske sagen og anholdt den 27. juli manden i hans hjem og ransagede hans bolig.

Her fandt de livestreamingen af voldtægten i Israel, som den 30-årige havde gemt på sin computer.

Den israelske mand blev i Israel idømt 20 års fængsel for overgrebet på sin datter.