Mand død under brand ved Hammel
En voldsom brand på ejendom hær Hammel kostede fredag en mand livet. Også en hund døde i flammerne.
20. nov 2009, kl. 12:29
Mere end 30 dage gammel
Branden opstod fredag morgen i et hus ved Søbygård nær Hammel.
Østjyllands Politi oplyser, at en mand mistede livet under branden. Ifølge netavisen mja.dk døde der også en hund.
- Da vi kom der ud, var hele huset overtændt. Vi fik at vide, at der muligvis kunne være personer i huset, men det brændte så kraftigt, at vi ikke kunne trænge ind, fortæller indsatsleder Niels Freudendahl til mja.dk.
Ved middagstid fredag siger politiet, at det formentlig er ejendommens beboer, der er fundet død.
Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt.