Mand brændt inde

Blev fundet død i sit rækkehus i morges

Foto: Google Maps

En mand er omkommet i en brand i et rækkehus på Byagervej i Beder.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om brand kort før klokken ni i morges. Da brandvæsnet kom frem til stedet, fandt røgdykkerne en person i huset, som var død i forbindelse med branden.

Personen er endnu ikke blevet endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om husets 43-årige mandlige beboer.

Politiet har en mistanke om, at rygning kan være årsagen til branden.

De pårørende er blevet underrettet, oplyser Østjyllands Politi.