Mand anholdt med pandelampe, koben og hue i bilen

En 22-årig mand blev genkendt af en patrulje. Han kørte uden kørekort og blev desuden sigtet for en del andre forseelser

En 22-årige mand blev søndag klokken 18.11 stoppet af politiet på mariagervej i Randers. I bilen havde han smykker og indbrudsgrej. Foto: Google Street View

En 22-årig mand kom søndag klokken 18.11 kørende på Mariagervej i Randers.

Her blev han set af en patrulje, der genkendte manden og vidste, at han var frakendt retten til at køre bil.

Patruljen satte derfor efter den 22-årige mand med udrykning. Det fik den unge mand til at smide bilen fra sig og forsøge at løbe væk fra stedet.

Læs også Malene lagde pædofilisigtet på nettet: Jeg vil gøre det igen

Narko og manglende kørekort

En betjent løb efter ham og råbte ham an, hvilket fik manden til at stoppe. Her vurderede politiet, at manden var påvirket af narkotika.

Den 22-årige mand bekræftede hurtigt politiet i deres teori. Ligesom han bekræftede, at han ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden.

Læs også Retsordfører: Vi kan ikke tillade en digital folkedomstol

Koben i bilen

Herefter ransagede politiet bilen, som den 22-årige mand kørte i. Her fandt de noget, som tydede på, at den 22-årige enten skulle klædes ud som indbrudstyv til en kostumefest, eller også var genstandene muligt indbrudsværktøj.

Der var tale om lommelygter, pandelampe, koben, handsker og huer. Politiet fandt også ure, smykker og sølvtøj i bilen, som kan stamme fra indbrud.

Læs også Asfaltarbejde berører 30.000 bilister og 19 buslinjer

Sidst fandt politiet et ulovlig kniv i bilen. Den 22-årige mand blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

I forbindelse med visitation af manden fandt politiet en guldring, et armbåndsur og en halv joint. Som afslutning på seancen blev han derfor også sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Den 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør 13.30 i Retten i Randers.