Mand anholdt i attentat-sag
27-årig anholdt for medvirken i forsøg på likvidering i Århus-forstaden Hasle 7. oktober.
24. nov 2006, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
Århus Politi har i nat anholdt en 27-årig udlænding, som var efterlyst i forbindelse med et skud-attentat på Herredsvej i Hasle 7. oktober.
Ved attentatet forsøgte fire hætteklædte mænd at likvidere en dørmand fra det århusianske natteliv. Dørmanden, der ikke var på arbejde, slap dog med at blive skudt i benet.
Kort efter attentatet blev en 19-årig mand anholdt og sigtet for medvirken.
Ligesom det var tilfældet med den 19-årige, vil også grundlovsforhøret mod den nu anholdte 27-årige foregå bag lukkede døre. Politiet vil ikke oplyse formodet motiv eller andet om sagen.