Mand alvorligt skadet i højresvingsulykke: Chauffør sigtet

33-årig chauffør sigtet for at overtræde sin vigepligt efter grim højresvingsulykke

Foto: Google Maps

En mandlig cyklist er alvorligt tilskadekommen efter en højresvingsulykke i Højbjerg.

Han overser fuldstændig cyklisten, der holder ved siden af ham, da han skal dreje. 

Marianne Morgen, Østjyllands Politi

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Han bliver ramt af en lastbil. Han har benbrud, bækkenbrud, skulderbrud og højre hofte er gået af led, siger pressekoordinator Marianne Morgen.

Ulykken skete tirsdag morgen kort efter klokken 8 i krydset ved Bjødstrupvej og Ringvej Syd. 

- Et vidne fortæller, at begge parter holder stille for rødt, og da der bliver grønt starter lastbilchaufføren med at svinge og påkører cyklisten, der holder til højre for ham, siger Marianne Morgen til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Han overser fuldstændig cyklisten, der holder ved siden af ham. 

33-årig chokeret chauffør sigtet

Ifølge politiet hjælper flere tililende den påkørte mand efter ulykken. Dette billede bekræftes af et Facebook-opslag: 

Chaufføren, en 33-årig dansk mand, er nu sigtet for at overtræde sin vigepligt. Chaufføren blev på ulykkesstedet efter påkørslen og er ifølge politiet dybt chokeret.  

Den mandlige cyklist er indlagt på sygehuset, men er ikke i livsfare. Østjyllands Politi kan ikke oplyse mandens alder.