Målvogter forlader Randers HK

Målvogter Olga Hoffmann forlader Randers HK til fordel for rivalerne fra Horsens.

Randers HK's ungarske målvogter, Olga Hoffmann, forlader Kronjylland ved udgangen af denne sæson.

Olga Hofmann har skrevet under på en treårig kontrakt med rivalerne fra Horsens, der p.t. ligger i den nederste halvdel af tabellen. Aftalen gælder fra næste sæson.

Olga Hoffmann bliver erstattet af den brasilianske målvogter Chana Masson, der i sidste uge skrev under på en tre-årig aftale med Randers HK.