Målsluger bliver i AGF
Den succesfulde svenske lejesvend Tobias Grahn fortsætter i AGF.
Den svenske målsluger Tobias Grahn bliver i AGF.
Det er blandt andet udbudte folkeaktier á 10.000 kroner stykket, der har været med til at finansiere kontrakten med den 24-årige offensive midtbanespiller, der hidtil har været tilknyttet AGF via en lejeaftale.
Der er endnu ikke sat en længde på kontrakten, men i prospektet for folkeaktierne lægges der op til en treårig aftale.
Tobias Grahns agent, Jussa Palack, bekræfter, at svenskeren, der har lavet otte mål i 12 kampe for AGF, bliver i Århus.
- Det har været tæt løb, og på et tidspunkt var det fifty-fifty mellem en italiensk klub og AGF, men italienerne ville ikke matche AGF's bud, siger Jussa Palack til fodboldmagasinet Forza.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om kontrakten i dagens udsendelser.