Maler-tyv er anholdt
Politiet har anholdt manden, der står bag to tyverier hos malerfirma, og hvis billede blev hængt ud på firmaets hjemmeside
Østjyllands Politi har anholdt en 44-årig mand og sigtet ham for to tyverier hos S.P. Malerfirma i Harlev.
Sagen fik i går, torsdag, masser af medieomtale, da det kom frem, at firmaet havde offentliggjort overvågningsbilleder af manden, hvor hans ansigt tydeligt kunne ses.
Desuden havde firmaet indrykket en annonce i avisen Århus Onsdag, hvor udlovede en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der kunne føre frem til en identifikation af manden.
Men nu er manden anholdt, og han har tilstået de to tyverier, hvor der blev stjålet materialer for flere hundrede tusinde kroner.
Udover de to tyverier bliver manden også sigtet for et tyveri hos en anlægsgartner i Trige.